Sunday, March 04, 2007

Seneste pressemeddelse 4 Marts

Pressemeddelelse: To Nabogrupper går sammen i protest over de seneste ødelæggelser på Nørrebro!

Nørrebro, 4. marts 2007


De to nabogrupper ”Sammenslutningen Nørrebro” der er opstået på baggrund af Ungdomshuset mulige køb af en del af Stevnsgade Skole, og "Naboerne på Nørrebro" den hidtil ældste protestgruppe mod Ungdomshuset adfærd – går nu sammen i protest mod de seneste dages ødelæggelser på Nørrebro.

”Vi er nu så grundige trætte af de Autonomes og deres støtters adfærd, at vi ikke længere kan se, hvordan der kan skabes plads til dem her på Nørrebro” siger Majken Munck Jeppesen initiativtager til Sammenslutningen Nørrebro

”Vi har igennem lang tid kørt dialog med ungdomshuset. Efter den 16. december har vi lært, at man ikke kan stole på dem. Hvis de ikke får deres vilje så vælger de voldens vej. Disse fascistoide handlinger kan vi ikke leve med” siger Martin Stahl initiativtager til Naboerne på Nørrebro.

Efter gårsdagens uroligheder er begge grupper blevet kontaktet af flere nervøse naboer omkring Skt. Hans Torv og Blågårdsplads. ”Vi er blevet spurgt, om vi vil hjælpe beboerne omkring Skt. Hans Torv og Blågårdsplads med at etablere sig i nabogrupper og netværk. Derfor går vi søndag formiddag i gang med at opsætte flyvers i de to områder” slutter de to nabogrupper.



2 Comments:

At 10:34 AM, Anonymous Anonymous said...

Kære med-naboer på Nørrebro!

Tænk venligst over dette:

"Hvilken stenmur? Men selvfølgelig, konkurrencestaten, ejendommens ukrænkelighed, grundloven. Så snart de beviser for dig, for eksempel, at demokratiske forhandlinger er den eneste vej, så er der ingen grund til vrede, acceptér det som et faktum. Når de beviser for dig, at en dråbe af dit eget fedt i virkeligheden er mere værd for dig, end hundrede tusind af dine medskabninger, og at denne konklusion er den endelige udvej på al såkaldt idealisme og håb og alle den slags fordomme og forestillinger, så må du bare acceptere det, der er ingen hjælp for det, for ejendomsret er konkurrencestatens lov. Bare prøv at benægte det.

”På mit ord”, vil de råbe ad dig, ”der er ingen grund til at protestere: Det er en sag om to gange to er fire! Konkurrencestaten spørger dig ikke om lov, den er ligeglad med dine ønsker, og med hvorvidt du kan lide dens love eller ej, du er nødsaget til at acceptere den, som den er, og som konsekvens deraf, alle dens konklusioner. En mur, ser du, er en mur… og så videre, og så videre.”

Nådefulde Himmel! Hvad rager konkurrencestatens love og ejendommens ukrænkelighed mig, når jeg af en eller anden grund ikke bryder mig om disse love og det faktum at to gange to er fire? Selvfølgelig kan jeg ikke bryde igennem muren ved at smadre mit hoved mod den, hvis jeg virkelig ikke har styrken til at vælte den, men jeg vil ikke finde mig i den, bare fordi det er en stenmur og jeg ikke har styrken."

(Voldtægt og gendigtning af Dostoevskys ”Kældermennesket”, v. Tim Lissauer©)

 
At 1:02 PM, Blogger Anders said...

Jeg har da tænkt og vil give dig ret i at der skal være plads til alle.
Det kan ikke være meningen at vi alle absolut skal være ens. Hele Danmarks befolkning skal selvfølgelig have lov til at have deres egne holdninger og mål i hverdagen.

 

Post a Comment

<< Home